Begræns udviklingen af diabetisk nyresygdom

Sammenhængen mellem T2D, CKD og CVD

Kronisk nyresygdom (CKD) er en hyppig komplikation til type 2-diabetes (T2D). Lette grader af CKD er asymptomatisk og tæt forbundet med øget risiko for udvikling af nyresvigt og død af hjerte-kar-sygdom^1,2

En væsentlig markør for CKD er forøget albuminudskillelse i urinen.³ Estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR) bruges rutinemæssigt til at påvise CKD, men det er vigtigt både at vurdere urin albumin/kreatinin ration (UACR) og eGFR, fordi albuminuri kan påvise CKD-risiko tidligere end et fald i GFR.⁴ Da overdødeligheden er ~3 gange større blandt patienter med samtidig T2D og CDK end ved T2D alene⁵, er det vigtigt at behandle T2D og CKD samtidigt.

Hos patienter med CKD og T2D er der et stort behov for monitorering

2 x højere forekomst af
CKD hos personer med T2D
i forhold til personer uden⁶

Op mod 16 år kortere forventet
levetid hos personer med både
T2D og CKD end personer uden⁷

~3 x gange større risiko for at dø af
kardiovaskulær (CV)-relaterede sygdom/
årsager end blandt personer, der kun har T2D³

Hvad gør jeg, hvis patientens T2D allerede er velkontrolleret?

Dine T2D-patienter er i fare, selv ved velkontrolleret og velbehandlet diabetes. Stram glykæmisk kontrol og blodtrykskontrol kan forsinke udvikling og progressionen af CKD. Alligevel udvikler CKD sig stadig blandt mange patienter.⁶ T2D-patienter har brug for yderligere intervention. T2D og CKD er forbundet, og der er tre risikofaktorer, som gør sig gældende i forhold til udvikling af CKD.^5,8-11

Metaboliske drivere:
• Forhøjet blodsukker

Hæmodynamiske drivere:
• Forhøjet blodtryk
• Højt intraglomerulært tryk

Inflammatoriske og fibrotiske drivere:
• Tilstedeværelse og/eller frigivelse
af proinflammatoriske cytokiner
og profibrotiske proteiner i nyrerne

Kroniske tilstande som T2D kan føre til mineralkortikoid receptor (MR)-overaktivering, som kan forårsage inflammation og fibrose i nyrerne.^12-14

Derfor er albuminuri vigtigt

En væsentlig markør for CKD er forøget albuminudskillelse i urinen.³ eGFR bruges rutinemæssigt til at påvise CKD, men det er vigtigt både at vurdere UACR og eGFR, fordi albuminuri kan påvise CKD-risiko tidligere end et fald i GFR.

Rettidig opsporing af albuminuri kan forebygge progression til nyresvigt og hjerte-kar-sygdom. Behandling af CKD og T2D bør med andre ord gå hånd i hånd.

Forøget albuminuri og risiko for død hænger sammen

Vigtigheden af albuminuri-screening blandt patienter med T2D har været anerkendt i mange år, alligevel er testhastigheden til stadighed suboptimal.

Albuminuri kan påvise CKD-risiko tidligere end et fald i GFR⁴

En forhøjet albuminudskillelse skal bekræftes ved mindst to målinger med 1-8 ugers mellemrum.¹⁵ Det anbefales, at albuminudskillelsen i urinen bestemmes ved at undersøge urin albumin/kreatinin ratio i morgenurin.¹⁶ Alternativt kan man tage en urinprøve i forbindelse med konsultation. Det er væsentligt, at mulige fejlkilder vurderes ved hjælp af anamnese og urinstiks samt evt. urindyrkning.

Screening muliggør tidlig CKD-diagnose

På diagnosetidspunktet anbefales screening for CKD derfor blandt alle patienter med T2D. Her benyttes albumin/kreatinin ratio i en spoturin og estimetret glomerulær filtrationshastighed (eGFR). Herefter screenes mindst en gang om året.⁴

Nyresygdom ved diabetes strækker sig over et kontinuum

Lige fra begrebet diabetisk nyresygdom, der er defineret ved moderat albuminuri (urin albumin/kreatin ratio over 30 mg/g) og/eller eGFR under 60 mL/min/1,73m² i mere end tre måneder hos en patient med diabetes.¹⁶ Til diagnosen diabetisk nefropati, der er defineret som vedvarende svær albuminuri (urin albumin/kreativ ratio over 300 mg/g) uden anden oplagt årsag.

Risiko ved CKD progression⁴

Rettidig opsporing af mikroalbuminuri og behandling kan forebygge progression til makroalbuminuri, nyresvigt og hjerte-kar-sygdom

tænkende kvinde med intens blik kigger ud af vinduet

Udvikling inden for behandling af CKD

Det er nødvendigt at forebygge progression af CKD. I særdeleshed blandt patienter med T2D dækkes dette kritiske behandlingsområde ikke tilstrækkeligt. I prækliniske undersøgelser viser behandling med steroide mineralkortikoid receptor antagonister (MRA’er) fordele; men de associerede bivirkninger, som f.eks. hyperkaliæmi, begrænser stadig bred implementering i forhold til behandling af CV og nyrebeskyttelse i klinisk praksis.¹⁷ Samlet set er forholdet mellem fordele og ulemper forbundet med behandling med nyere non-steroide MRA’er bedre end ved steroide MRA’er, når man ser på risikoen for hyperkaliæmi.¹⁷

Ramt af diabetisk nyresygdom

06-09-2022 Bayer A/S

I denne video kan du hører diabeteslægen Frederik Persson og nyrelægen Morten Lindhart forklare, hvordan diabetes og nyresygdom er interrelateret.
Du bliver klogere på, hvordan diabetes øger risikoen for at udvikle nyresygdom, hvad det betyder for den enkeltes liv og risiko for følgevirkninger, samt hvad du som diabetiker selv kan gøre for tidligt at opdage en forringet nyrefunktion.
De to specialister fortæller blandt andet, hvorfor det er vigtigt at gå til årlige kontroller, hvori disse består og hvilken behandling, der er relevant for personer, som lider af diabetisk nyresygdom.

CKD, kronisk nyresygdom; T2D, type 2-diabetes; CV, kardiovaskulær; CVD, kardiovaskulær sygdom; MR, mineralkortikoid receptor; MRA, mineralkortikoid receptor antagonist; CI, konfidensinterval; eGFR, estimeret glomerulær filtrationsrate; GRF, glomerulær filtrationsrate; UACR, urin albumin/kreatinin ratio; HbA1c, glyceret hæmoglobin (langtidsblodsukker).

Referencer

Gerstein HC, Mann J, Yi Q et al. JAMA 2001:286;421-6. Return to content
Parving HH, Lewis JB, Ravid M et al. Kidney Int 2006;69:2057-63. Return to content
Afkarian M, Sachs MC, Kestenbaum B, et al. J Am Soc Nephrol. 2013;24(2):302-8. Return to content
Solnik NS, Style AJ. Diabetes Ther 2021;12:1613-1630 Return to content
Kidney Disease: Improving Global Outcomes (KDIGO) Diabetes Work Group. Kidney Int. 2020;98(4S):S1-S115 Return to content
Koye DN, et al. Adv Chronic Kidney Dis. 2018:25(2):121-132 Return to content
Wen CP, et al. Kidney Int. 2017;92(2):388-396. Return to content
Toth-Manikowski S, Atta MG. J Diabetes Res. 2015;2015:697010 Return to content
Alicic RZ, Rooney MT, Tuttle KR, et al. Clin J Am Soc Nephrol. 2017;12(12):2032-2045. Return to content
Alicic RZ, Johnson EJ, Tuttle KR, et al. Adv Chronic Kidney Dis. 2018;25(2):181-191. Return to content
Black LM, Lever JM, Agarwal A, et al. J Histochem Cytochem. 2019;67(9):663-681. Return to content
Tesch GH, Young MJ, et al. Front Pharmacol. 2017;29:8:313. Return to content
Gomez-Sanchez E, Gomez-Sanchez CE, et al. Compr Physiol. 2014;4(3):965-994. Return to content
Shibata S, Fujita T, et al. Curr Hypertens Rep. 201;13(2):109-15. Return to content
Type 2 diabetes, opfølgning og behandling. Dansk Selskab for Almen Medicin, 2019. Type 2 diabetes, opfølgning og behandling. Dansk Selskab for Almen Medicin, 2019. Return to content
Kronisk nyresygdom: analysemetoder og klinisk evaluering - Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri. 2015. Kronisk nyresygdom: analysemetoder og klinisk evaluering - Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri. 2015. Return to content
Agarwal R, Peter Kolkhof P, George Bakris G, et al. European Heart Journal 2021;42:152-161. Return to content